Sportslig godkendelse fra Team Danmark


Handelsgymnasiet Aalborg er Team Danmark Uddannelsespartner. Har du en sportslig godkendelse fra Team Danmark, vil du kunne opnå en række ekstra fordele. Vi hjælper dig bl.a. med at tilrettelægge din uddannelse, så du samtidig kan passe din træning, træningslejre og konkurrencer.

Med en sportslig godkendelse får du samtidig mulighed for at få forlænget din uddannelsestid (op til 4 år) ligesom du vil kunne få supplerende undervisning og lektiehjælp. Vi har også mulighed for at tilrettelægge et særligt undervisnings- og eksamensforløb, hvis der bliver behov for det. Hele dit uddannelsesforløb vil foregå i en tæt dialog mellem dig og skolen.

Sportslig godkendelse - sådan gør du

Du kan få en sportslig godkendelse, hvis dit forbund har en aftale med Team Danmark, og hvis du opfylder de kriterier, som forbundet og Team Danmark har lavet i fællesskab. På Team Danmarks hjemmeside www.teamdanmark.dk kan du finde de kriterier, der er lavet med de enkelte forbund. Det er også her, at du ansøger om en sportslig godkendelse.

Læs mere om sportslig godkendelse på Team Danmarks hjemmeside >>

Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk