Handelsbetingelser


Aalborg Handelsskole

1. Generelt

Nedenstående handelsbetingelser er gældende for al handel via Aalborg Handelsskoles hjemmeside. Såfremt der er uoverensstemmelser med den bestilte vare, skal der gøres indsigelser hurtigst muligt efter modtagelse af ordrebekræftelsen, som vil blive sendt via e-mail. Sker dette ikke, anses ordren for bindende. Der er ikke indgået en bindende købeaftale mellem Aalborg Handelsskole og kunden, før denne har modtaget en ordrebekræftelse fra skolen.

2. Priser

Alle priser er i danske kroner, DKK. De almindelige momsregler er gældende, men undervisningsydelser, f.eks. kurser, er momsfrie. Kontakt skolen for yderligere oplysninger.

3. Betaling

Bestillingen er bindende, når den er bekræftet af Aalborg Handelsskole. Betalingen kan foregå med de fleste kreditkort – herunder dankort, VISA dankort og VISA Electron.  
Ved køb på denne hjemmeside gælder, at du ikke kan fortryde dit køb og kræve pengene tilbagebetalt. Pengene tilbagebetales kun i tilfælde af, at skolen aflyser aktiviteten eller beslutter ikke at levere ydelsen. Almindelig fortrydelsesret ved køb via internettet gælder ikke på denne hjemmeside. Jf. lov om forbrugeraftaler §9, stk. 2, nr. 2 fremgår det at aftaler om indkvartering, transport, forplejning, herunder servering og catering, og rekreative fritidsaktiviteter, herunder underholdnings-, idræts- og lignende kulturbegivenheder er undtaget fra den almindelige fortrydelsesret.
Aalborg Handelsskole er godkendt af PBS til online betaling, hvilket sikrer dig den størst mulige sikkerhed omkring transaktionen.  
Aalborg Handelsskole kan opkræve et betalings- og faktureringsgebyr på 100 kr. Ved udsendelse af rykker for manglende betaling pålægges rykkergebyr 250 kr.

4. Levering

Der tages forbehold for udsolgte varer og kurser.

5. Afbestillinger (vedr. kun kurser i Center for Karriere & Uddannelse)

Ønsker kunden at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som udgangspunkt ske ved at kontakte skolen enten skriftligt eller via e-mail. Her bør bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå.  
 
Betalingen refunderes, såfremt kursusdeltageren melder afbud rettidigt, dvs. senest syv dage før kursusstart. Udebliver kursusdeltageren uden rettidigt afbud fra det pågældende kursus eller anden aktivitet, kan pengene ikke refunderes

6. Reklamation

En eventuel reklamation skal stiles skriftligt til Aalborg Handelsskole, Strandvejen 25, 9000 Aalborg, att: ’Reklamation’. Reklamation angående fejl og mangler skal uden unødigt ophold meddeles Aalborg Handelsskole.

7. Aflysning af kurser

Som kursusdeltager kan du få din betaling retur, såfremt kurser o.a. ydelser aflyses af Aalborg Handelsskole.  
I tilfælde af sygdom kan skolen aflyse et planlagt og fastsat kursus uden varsel mod tilbagebetaling af aftalt vederlag.  
Skolen er ikke erstatningsansvarlig for eventuelle følgeskader, merudgifter e.lign., og har normalt opfyldt sine eventuelle forpligtelser mod tilbagebetaling af det aftalte vederlag.

8. Håndtering af personoplysninger

Aalborg Handelsskole har brug for visse personoplysninger for at kunne ekspedere bestillinger. Vi indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at levere en ydelse og alle oplysninger opbevares forsvarligt efter lovkravene om opbevaring af fortrolige data.

9. Force majeure m.v.

Aalborg Handelsskole tager forbehold for force majeure, skatte- og afgiftsændringer samt udsolgte varer og kurser, prisændringer og trykfejl.

10. Kontaktoplysninger

Aalborg Handelsskole
Strandvejen 25
9000 Aalborg
CVR: 19366316
EAN-nummer: 5798 0005 54375
Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk