|
|
|
Hvis du går i 8., 9. eller 10. klasse har du gode mulighed for at opleve dagligdagen på handelsgymnasiet. For dig der går i 8. klasse tilbyder vi introduktionskurser, og for dig, der går i 9. eller 10. klasse findes der brobygning. Forløbene varer fra 1-5 dage, hvor du får chancen for at snuse til nogle af kernefagene fra handelsgymnasiet - som f.eks. virksomhedsøkonomi, afsætning, international økonomi, innovation m.fl.
Ønsker du at tage 10. klasse, kan du også få et godt indblik i livet på et handelsgymnasium med forløbet Merk 10. Her går du på gymnasiet to dage om ugen, og resten af undervisningstiden foregår på Filstedvejens skole. Dette forløb varer ca. 15 uger.
|
|
|